4. juni 2021

Eiffel er blevet en del af fodboldklubben B93. Bare rolig, vi bliver på tribunen.

Sammen med et hold bestående af blandt andre fodboldspiller Mathias Zanka og skuespiller Pilou Asbæk, er Eiffel blevet en del af ejerkredsen i den traditionsrige Østerbro-klub. Det gør vi for at styrke fundamentet og positionen som byens ægte hold. Vi kan næsten ikke vente til sæsonstart.

1. maj 2021

Gør noget godt, når du gør noget dumt.

De fleste fodboldhold har en bødekasse. Den man betaler man til, når man dummer sig på og uden for banen. Men nu kan du faktisk komme for sent til kamp med god samvittighed. Sammen med FANT har vi skabt et nyt indsamlingsformat, hvor man kan donere en del af sin bødekasse til organisationens arbejde i Afrika. Stay tuned.