Sådan skabte vi Danmarks næstmest sete reklamefilm på YouTube
Forældre gør rigtig meget for at hjælpe deres børn godt på vej i livet. Også efter de er flyttet hjemmefra. Alligevel glemmer mange at tale forsikring med deres børn, så faktisk har hver 5. unge slet ingen indbo- og ansvarsforsikring.
For at iscenesætte problemet lod vi en række danske forældre bekende deres værste curling-synder foran kameraet. Og vi udarbejdede en YouGov-undersøgelse, der dokumenterede, hvor meget danske forældre gør for deres voksne børn.
Forældrenes curlingbekendelser og undersøgelsen blev omdrejningspunkt i en film, der blev lanceret på Facebook, YouTube og seedet på tværs af digitale medier. Samtidig iværksatte vi en PR-kampagne, der satte fokus på problematikken omkring de uforsikrede unge.
Kampagnen skabte så meget engagement, at filmen om danske curling-forældre blev den næstmest sete reklamefilm på YouTube i 2017. Fremfor alt skabte kampagnen en markant vækst i salget af forsikringer til unge.